Johan har haft en OK lørdag

Jeg har haft en travl uge på trods af, at jeg faktisk er på barsel lige nu. Alligevel hyggetegner jeg lidt til Soundvenue, hvor jeg netop har afleveret en stak halv-grove tegninger. (Se bare eksemplet, der endda er blevet censureret!)

manson
Nå, men i går, lørdag, skulle jeg derfor bare slappe af med kæreste og barn, men så kom vi alligevel til at se på kunst hele dagen. Der er sket det, at mange af de små københavnske gallerier, der for 5-6 år siden flyttede ud til Valby, Islands Brygge eller Østamager, er rykket tilbage til centrum, nærmere bestemt Bredgade-området. Hvorfor nu det? spurgte jeg hos Galleri Mogadishni. Og forklaringen var, at i krisetider rykker gallerier typisk sammen, lægger sig tæt op af hinanden i områder, hvor der er mange mennesker – og dermed mange besøgende.

Jeg tog en tur, der begyndte på Charlottenborg (fin gruppeudstilling!) og fortsatte gennem Bredgade, hvor jeg endte i Den Frie Udstillingbygning (dødssyg gruppeudstilling!) ved Østerport. På galleriet Falkener Project (Fredericiagade 10) stødte jeg tilfældigvis på en fin tegning af Simon Bukhave, som jo også er en del af Over Floden. Den kan vist godt tåle et gensyn (og så koster den kun 4.000,-, hvilket i galleri-sammenhæng er ret billigt).

comic-a

Vi besøgte forresten også Martin Asbæk Projects, Galleri Christina Wilson, det tidligere London-baserede David Risley og Mikael Andersen, der også har en afdeling i Berlin.

jfk

0 Responses to “Johan har haft en OK lørdag”



  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s




Over Floden HQ

overflodenx

Fahrenheit Corner


%d bloggers like this: