Interview med Torben Hansen, Free Comics

freecomics53

Free Comics lukker, har redaktør Torben Hansen netop offentliggjort. Bladet ellers etableret sig som en institution i dansk tegneserie siden 2003 og Danmarks vigtigste samlingspunkt for nye serie-talenter. Nu lukker det
efter 53 udkomne blade! Oplaget har i tegneserieøjemed været
gigantisk, svingende mellem 10.000 og 20.000 eks. for hvert nummer. Og
så var det gratis! Jeg har interviewet ophavsmand og redaktør af Free
Comics gennem de godt fem et halvt år, Torben Hansen.

Johan F. Krarup: Torben, Free Comics’  lukning efter 53 numre er en både trist og
imponerende nyhed. Trist, selvfølgelig, fordi vi nu skal lede aktivt
på nettet og andre steder efter nye talenters tegneserier, når vi nu
ikke får dem serveret jævnligt og samlet gennem et blad. Men
imponerende at du trods alt fik lavet 53 numre (jeg tør slet ikke
tænke det samlede antal blade!). Havde du forventet at lave SÅ mange,
da du startede? Eller hvad var egentlig dine ambitioner /
forventninger med bladet?

Torben Hansen: Tja, det var jo sådan en tilfældig måde jeg kom igang på; lavede
første nummer som et skoleprojekt. Jeg havde ikke nogle gennemtænkte
ambitioner dengang. Det har jeg med jævne mellemrum prøvet at
mobilisere, men det ligger ikke rigtigt til mig… De forventninger
jeg havde til bladet, og til processen med at lave det, blev hurtigt
indfriet; det var jo vældig sjovt, og jeg lærte enormt meget på kort
tid. Men det hele gik jo meget hurtigt, og jeg har ikke rigtigt set
projektet udefra på noget tidspunkt, som det vel kræves for at kunne
danne sig ambitioner og forventninger der giver mening.

JFK: Kunne dét, at du ikke nåede at få den overordnede planlægning
med, få dig til at fortryde noget? Er der noget, du gerne villet have
gjort anderledes?

TH: Jeg tror ikke, at jeg kunne have planlagt en skid med den retarderet
begrænsede viden om virkeligheden, jeg havde til rådighed dengang. I
tilbageblik er der selvfølgelig masser af fejl, jeg ikke skulle have
begået. Jeg ved ikke, hvor meget der kunne have været undgået, hvis
konceptudviklingsfasen havde været længere end de 20 minutter.
Men jo, der er da nogle ting jeg ville have gjort anderledes idag. Hvad
behøver jeg forhåbentlig ikke at komme nærmere ind på, for det hele er
lidt for tæt på endnu til at sige noget fornuftigt om. Men den der
happy-go-lucky publishing-metode det hele er lavet efter, har jo også
defineret bladet, det meget svingende indhold og det omskiftelige
layout. Det er der nogen, der nok har syntes var noget negativt, og
nogen der har set som en kvalitet i sig selv.

JFK: Andre har jo forsøgt sig med danske tegneserieblade, fx Egmonts
‘Striber’, der langt mere konsekvent satsede på nye danske
stribeserier. ‘Striber’ holdt vist kun halvandet års tid. Selvfølgelig er præmissen for at lave blade en ganske anden hos Egmont, men
alligevel: Hvordan pokker har du holdt det kørende så længe? Har det
på noget tidspunkt siden 2003 lignet en god forretning? Og hvis ikke,
tror du så overhovedet på muligheden for at lave, ja, markedsbaserede
tegneserieblade?

TH: Tja… momentum. Det hjalp faktisk at have en høj udgivelsesfrekvens,
men nok fordi jeg så tillod mig selv at lave masser af fejl. Her til
sidst gik jeg ned på at være kvartalsblad (var Striber ikke det fra
starten?), og selvom det lettede noget pres, blev det enkelte blad
bare sværere at lave. Ting tager den tid, man har til dem. Det har ikke
på noget tidspunkt været en god forretning i konventionel forstand.
Men det har heller ikke på noget tidspunkt været mit egentlige mål.
Når der engang imellem var lidt ekstra i kassen, blev bladene bare
lidt tykkere…
Jeg tror sagtens det kan lade sig gøre at lave et “markedsbaseret”
tegneserieblad. Jeg er slet ikke inde i kioskdistributionsproblemer og
den slags, så jeg udtaler mig om ting jeg ikke har forstand på her.
Striber kunne have været et godt bud, men var det efter min mening
ikke. En del af dets materiale havde jeg fået tilsendt til Free
Comics, men afvist… Når man er vandt til at arbejde på et 0-budget,
kan det godt være lidt træls at se, hvordan et blad som Striber, der
havde muligheden for at aflønne folk, brugte den mulighed. Der var
ikke meget talentudvikling der. Uanset hvad der vil blive lagt til
grund for, at det blad gik ned, vil jeg mene, det primært var et
redaktionelt problem.

JFK: At få afsat et gratis tegneserieblad burde ikke være noget problem, men det skal jo også deles ud. Hvordan lykkedes det dig at distribuere 10-20 tusind blade? Kan du fortælle noget om opbygningen af dit distributionsnetværk?

TH: Jeg havde en hel del frivillige omdelere, i begyndelsen venner rundt
om i landet, senere også folk der henvendte sig selv for at hjælpe
projektet på vej og sørge for, at man kunne få gratis tegneserier i
deres lokalområde. Jeg lavede aftaler med en del butikskæder også,
Arnold Busck, Accord, Guf, Axel Music, om at aflevere en stak i en af
deres filialer, og så sørgede de for at dele ud til alle de andre.
Jeg havde aftaler med hovedbibliotekerne i København, Århus, Odense og
Nordjylland, de sørgede for at alle deres underafdelinger fik, og
desuden en aftale med Nordisk Bogcenter, der sørgede for, at samtlige
danske boghandlere fik tilsendt 3 ekspl. hver. En overgang havde jeg
en aftale med dansk skoledistribution, som jeg droppede, da den ikke så
ud til at virke, og her de sidste par år har distributionen i Århus,
Odense og Ålborg være varetaget af Kulturguiden, som jeg har haft et
fint samarbejde med. Desuden har enkelte institutioner og biblioteker
tegnet abonnementer; nogle har fået 1 blad, andre en hel kasse,
afhængigt af behov.
De forskellige måder at distribuere på er kommet hen ad vejen, og jeg
har hele tiden forsøgt at optimere distributionen, så spildprocenten
var så lille som muligt. Det er tit man ser andre gratisblade ligge og
flyde i store stakke rundt omkring… Det nytter ikke noget at have et
kæmpe oplag, hvis distributionen er noget jaller, og halvdelen af
bladene går tabt. Jeg ved, at FC’s spildprocent var ekstremt lav, og
at der stort set ikke var noget retur, – hvilket vist er et særsyn
blandt gratisblade.

JFK: Det lyder som et kæmpe arbejde, både med at lave bladet, som du også selv layouter, skaffe annoncører til, koordinerer trykning af og til sidst sørger for en ordentlig distribution af. Det lyder som om, du ved at stoppe bladet efterlader noget af et tomrum i dit arbejdsliv… Så hvad skal du bruge din tid på nu? Jeg mener, hvad skal du leve af? Har du planer med dine to forlag, skal du videreuddanne dig eller er der noget helt tredje, du vil afsløre lidt af her…?

TH: Jeg laver noget freelance grafisk arbejde,
underviser en gang om ugen og tager et par fag på Åbent universitet
her i efteråret. Det gjorde jeg også sidste år. Og ellers vil jeg
arbejde mere med forlagene. Jeg har en 10-12 udgivelser, jeg arbejder
med for tiden, men nu må vi se hvad der bliver færdigt hvornår. Der
kommer noget til efteråret, og jeg skal nok også få en håndfuld knas
ud til Komiks.dk…
Desuden bliver det også dejligt at få tid til at tegne og skrive
selv,- noget jeg stort set har lagt på hylden i den tid jeg har lavet
Free Comics.

JFK: Tegne og skrive, siger du? Skal du lave tegneserier? Og hvad med
den uni-uddannelse, du tager, kan / skal den relateres til
forlagsbranchen, eller går du i en helt anden retning? Og så lyder det
som om, dine to forlag bliver lidt mere aktive – 10-12 udgivelser, det
var ikke så lidt…

TH: Sikkert også lidt tegneserier. Men jeg skal ihvertfald hygge mig med
at tegne igen. Uni-uddannelsen er for sjov skyld. I første omgang shopper jeg
lidt forskellige fag på Åbent universitet.
Der er ikke noget sigte med det, fagene er
udelukkende valgt udfra hvad jeg finder spændende for tiden. Og ja, 10-12 titler
lyder af meget, men for det første kan det jo være, at det at er noget
ugennemarbejdet sjask, for det andet har jeg jo udgivet flere titler på
årsbasis end det før (når man tæller bladet med), og for det tredje
kommer de, når de kommer. Så det bliver ikke så hårdt. Og så er det jo
heller ikke tegneserier alt sammen.

JFK: Med al den erfaring du har fået, kunne du da ikke forestille dig
at komme til at lave noget á la Free Comics igen, enten selvstændigt
eller for andre? Og enten tegneserier eller andre slags magasiner?

TH: Jeg har ikke lyst til at udgive blade selv lige
foreløbig, men ville ikke have noget imod at lave redaktørarbejde for
andre, hvis nogen har brug for en til at lave noget der mixer røvballe
og artsi-fartsi. Der er jo desværre et lille hul dér hvor FC har
været, så det vil da være dejligt, hvis nogen har lyst til at lave et
sted hvor folk kan eksperimentere.

JFK: Okay, jeg håber så, du får gang i et eller andet, gerne
tegneserierelateret. God vind fremover under alle omstændigheder – både med
dine forlag og hvad du ellers finder på!

4 Responses to “Interview med Torben Hansen, Free Comics”


  1. 1 jetleGype september 29, 2010 kl. 03:22

    Using To Have The You’ve Always Dreamed Of!

    The Magic Power Coffee benefits…
    There isn’t a man out there that wouldn’t love to boost his sexual performance. Even the porn stars you seen in the skin flicks would give
    pretty much anything for an bigger boost, and that’s where comes in.

    a totally safe to use performance enhancement magic power coffee that will make any man
    into a stud in the sack overnight.
    You don’t have to worry when using as they only include 100% natural ingredients, so there’s no need to worry about those
    nasty effects when using them. The uniquely formulated
    mix has been carefullycreated to give your body everything it needs to perform like a stud in bed, and making sure you have those women orgasms every time.
    Clinical tests have proven the effectiveness of this product time and time again, so you can be certain that it’ll work just as well for you too.

    Magic power Coffee.
    Your body is literally begging for you to give it the boost it needs for those porn star . And, will give your
    body everything it needs with the special formula to achieve those porn star .
    So, the next time you take a girl into your bedroom, you’ll be far more confident. You’ll not only be able to blow her away, but you’ll have the best porn star
    of all time too. But, if it’s harder erections that you want, well magic Coffee
    got your back again. will give you erections that you’ve only ever wished for. Not only will they be rock solid, but they’ll last
    all night. You’re sexual cravings will be be increased, and you’ll be able to keep on going and going,
    like the Duracell bunny. Your girlfriend will think that she’s in a movie with the Oscar worthy performance you’re giving.

  2. 2 lellshame april 14, 2011 kl. 04:10

    Good post. I previously to spend a lot of my time yachting and watching sports. It was quite possible the most memorable time of my past and your article really brought back me of that period of my life. Cheers.

    gaming seats racing

  3. 3 palaspalas december 5, 2011 kl. 01:02

    …. (representerer alt det usagte)

    godt interview og tak for god og “sjav” tid med Free Comics. Lagde mærke til dine initialer, har vist glemt det et stykke tid. JFK🙂

    PS: Du har vist brug for at aktivere Akismet for at undgå spam kommentarene herover.

    Cüneyt


  1. 1 Freecomics er ikke mere. | Serieland - Kulturkanel om Tegneserier for Voksne! Trackback til august 10, 2009 kl. 17:57

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s




Over Floden HQ

overflodenx

Fahrenheit Corner


%d bloggers like this: