Bogforum, Post Scriptum

blendstrup Jeg kom hjem fra en uges internetfri ferie sent fredag, og var stort set på Bogforum hele lørdag. Det var en overraskende behagelig oplevelse – jeg startede med at signere Clint Eastwood på Aben malers stand (nr. 38), og der sørgede bl.a. Jens Blendstrup for højt humør, mens den nye 676-kollektion blev langet over disken. Godt at se bl.a. Erling “jamen-der-er-jo-blanke-sider-i-Clint Eastwood!” Søby, Carsten “er-det-pga-tidspres-eller-er-det-kunstnerisk-motiveret?” Fogh Nielsen og Jan Erik “rolig-gutter-Zen-gutter“-Hedberg og mange andre. Aben Maler havde også SENSATIONEL verdenspremiere på Jim Woodrings Første tegneserie i 10.000 år, Alkymisterne med Frank-favoritten Manhog, SÅDAN!

forunKort efter havde jeg fornøjelsen af at blive interviewet på scenen Under Uret af comics connaisseur og gentleman Søren Vinterberg, foran helt autentiske, ægte mennesker, wåuw! Fedt også at se både Kom hjem og Wonderland (og mange andre!) fremvist på kæmpedisplays rundt omkring, og pludselig dukkede min gamle dansklærer Mette Ewald fra Aalborg Katedralskole op, fantastisk gensyn (hendes datter Ulla arbejder på Rosinante, så det var ikke helt tilfældigt…). Og apropos Rosinante, så er det jo ENDNU mere storslået at blive udgivet på Danmarks fedeste forlag, nu hvor det har reddet Hvedekorn, efter Borgens næsten-kollaps; go stil, Jakob Malling Lambert!


Thomas, Vinterberg (foto: Steffen P. Maarup)

Kort efter igen-igen, overdådig middag på forlaget, altså ikke Aben Maler, men Rosinante, hvor selveste topnotch-superstar Jan Kjærstad ville høre om graphic novels, og om jeg kunne huske navnet på en fantastisk tegneserie, han havde læst for 7-8 år siden, som var som ingen andre, og jo, det var jo nok Jimmy Corrigan af Chris Ware, ja! Lige præcis! Jan Kjærstad var naturligvis langt fra den eneste classy middagsgæst til stede, fremragende oplevelse, tak for mad og drikke!


Søren Vinterberg i forgrunden, dernæst Henry Sørensen, Kristian Lindberg og Christian Monggard (foto: Andreas Gregersen)

Søndag havde jeg fornøjelsen af at interviewe Danmarks bedste Japan-oversætter, den yndige og kyndige Mette Holm, der ordner alt fra Haruki Murakami over Hayao Miyazaki til Fruits Basket. Her handlede det om det sidste nye fra derude, nemlig japansk bibelformidling i manga-form, i Bibelselskabets smagfulde stand. Og så hurtigt hjem, og videre til Literaturhaus, hvor Dansk Tegneserieråd om aftenen afholdte “Tegneseriesalon” med et udvalg af vort lands tegneseriekritikere, og mig selv som ordstyrer. Et vældigt, vældigt hyggeligt og muntert arrangement, hvor Berlingskes Kristian Lindberg, Politikens Søren Vinterberg, Informations Christian Monggaard og Strip!s Henry Sørensen hver især gjorde deres til underholde og perspektivere diskussionen om dansk tegneseriekritik, tendenser i tegneseriekulturen og meget andet. Fremmødt var også en masse entusiastiske nye og gamle medlemmer af tegneserierådet, og tak også til jer, vi var alle glade for at se så mange, ikke mindst i lyset af arrangementets sammenfald med DRs Forbrydelsen…. (og tak også til Kim Skotte, Christopher Arzrouni, Jakob Stegelmann, Hans Bjerregaard, som alle var nede med direkte eller indirekte influenzaangreb (på nær et enkelt tilfælde af borgerligt ombud) – læs den fyldige reportage her!

/tt–

0 Responses to “Bogforum, Post Scriptum”



  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s




Over Floden HQ

overflodenx

Fahrenheit Corner


%d bloggers like this: