Erlangen Comic Salon 2010


Undertegnede (ja, det er mig, Søren M) deltog forrige weekend i den fjortende Erlangen Comic Salon tegneseriefestival, inviteret af de glade drenge fra Moga Mobo (Moga Mobo er en tysk tegneserieinstitution, der på 10ende år udgiver deres gratis blad af samme navn, altså en slags tysk freecomics. Undertegnede, ja, det er stadig mig, Søren, har i samarbejde med Jacob ‘FZA’ Ørsted bidraget til nu 4 numre, inklusive det seneste, nr 106, udgivet til festivalen. Vores bidrag kan læses her:
http://kanalzoo.wordpress.com/titles-in-english/
og her et link til Moga Mobo HQ
http://www.mogamobo.com/
.)
Erlangen, det er i Bavarien, og har man i forvejen svært ved tysk, så vil sydtysk lyde som rent nonsens – men modsat almen fordom, oplevede jeg tyskerne selv som både morsomme, hjertevarme og livlige mennesker. Og de har specielt byggede ølkrus der kan modstå selv den voldsomste skålen.
Men det var selvfølgelig andet end den konstante klonk klonk klonk lyd af ølkrus der hamrer mod hinanden i natten og schweinebraten mit saurkraut.
Den tyske tegneserie scene vil sikkert være ukendt land for de fleste, men af de mere notable (kan man sige det?) gæster, deltog Anke Feuchtenberger, Martin Tom Dieck og Markus Huber. Af de mindre kendte herhjemme, var der fornemt besøg af Nic Klein, en endda meget ung tegner, der netop har lavet en vikinge serie for Marvel, Uli Oesterle som er kendt for sin Hector Umbra serie, og Peter Puck, en slags Strid med flere og ord og grovere vitser (han modtager jævnligt trusler fra både højre og venstre). Og de tre sidstnævnte var heller ikke for fine til at slå deres ølkrus ind i andre ølkrus med fuld styrke.
Flere fransmænd var også repræsenteret, heriblandt David B., Jean-Denis Pendanx , Boucq og David Prudhomme (med den flotte Rebetiko og den sjove La Marie en Plastique, begge udgivet på tysk). Sidstnævnte tiltvang jeg mit selvskab og rustne fransk ved mange lejligheder, og jeg tvang ham endda til at tegne en flot dame til mig, helt uden at købe et album. Sådan! Priser blev der selvfølgelig også uddelt, og hovedprisen gik til “Alpha” af Jens Hager. Alpha er en monumentalt nørdet tegneserie fortolkning af jordens skabelse,en telefonbog af sider med talrige detaljerede og meget flotte tegninger af dinosaurer, kryb og eksplosioner, og den er så kollosal i volumen og ren galskab, at den da også vandt sidste års Angouleme pris for mest risikable udgivelse.
Ja, og så ikke så meget mere om det, andet end et ønske om at takke kameraterne i Moga Mobo trefoldigt for invitationen, og godt selvskab! Hurrah, hurrah, hurrah!
Her kan de ses i egen person, Mogaerne:
http://www.facebook.com/album.php?aid=17691&id=109795799050525&l=d1d1f954d8

1 Response to “Erlangen Comic Salon 2010”


  1. 1 Edgar Olivares juni 14, 2010 kl. 16:06

    No puedo esperar a ver el nuevo material de Moga Mobo


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s




Over Floden HQ

overflodenx

Fahrenheit Corner


%d bloggers like this: