Archive for the 'Bispeengbuen' Category

A B C skitser

Imens gaderne flyder af pis og regnvand i nordens Venedig og der kommer en stram lugt af hørm ud af alle butikker og kældre i byen, sidder undertegnede (Miwer) og tegner løs på en kommende børnesangbog med TV-figuren Hr. Skæg. for forlaget Carlsen.
Sangene i bogen, som kommer til at hedde Hr. Skægs A B C, stammer fra den succesfulde CD Skæg med Bogstaver som Hr. Skæg og Co. lige har turneret flittigt rundt med. Forsæt læsning ‘A B C skitser’

Reklamer

Spøjse sprog

Benni Bødkers Nattens børn 1 – 2 og Morten Dürrs Lines rekordbog, som jeg har leveret illustrationer til, er netop udkommet på henholdsvis græsk og færøsk. Pudseløjerlige sprog, men hvis man kan lave en kæmpe af ler som hedder Mökkurkalfe, kan man vel også lave en bog om druk som hedder Metbókin hjá Rúnu. Det er for øvrigt ikke uden en hvis stolthed at jeg må konstatere at færingerne omtaler mig som myndprýddi. Nu gætter jeg lidt, men mon det ikke betyder så meget som ” ham den rare dansker som vi alle så godt kan lide “! Som en kuriøs detalje skulle en Hannis Egholm have bistået med týddi. Sikkert noget med at hente kage til redaktionsmøderne. Grækerne har desværre skiftet mine tegninger ud med nogle af en fyr der hedder Mopten Emet, men det gør ikke så meget, da de ligner mine egne en hel del.

Mårdøn

Set på Facebook

I forbindelse med Hr. Skæg’s nyligt afsluttede succesfulde koncertturné, viser jeg lige et par øjebliksbilleder.
Det første herlige billede er med 5 årige Klara der stolt viser sin Hr. Skæg DVD og Hr. Skæg Børnebog frem.
Det er sådanne billeder der gør det hele værd at være tegner!
Forsæt læsning ‘Set på Facebook’

OVER FLODEN anbefaler

Når undertegnede (Miwer) er ude og undervise i tegning og tegneserie, må jeg igen og igen vende tilbage til denne lille genistreg, “How To Draw Comics The Marvel Way”.


På trods af at den første gang udkom helt tilbage i 1978, er den stadigvæk et brugbart værktøj fordi den, udover at demonstrere Marvel-stilen, samtidig også er en god lille grundbog i f.eks. genstandstegning, perspektiv, komposition osv.
Mine elever rækker altid instinktivt ud efter den “Because they know what’s best!”. Og mit eksemplar bliver mere og mere tyndslidt at se på.

For nyligt gjorde en af mine elever mig opmærksom på at der også er lavet en videotutorial ud fra bogen med selveste Stan Lee og John Buscema hvor de møjsommeligt gennemgår bogen kapitel for kapitel. Forsæt læsning ‘OVER FLODEN anbefaler’

Hr. Skæg på turné

Ovenstående billede blev til for nyligt, da Hr. Skæg fra børneTV (aka Mikkel Lomborg) og hans kompagnon Hr. Overskæg (aka Toke Reunert) kontaktede mig i forbindelse med deres koncertturné, der kører i hele landet i disse dage.

De har udgivet CD’en “Skæg med Bogstaver” der indeholder 30 sange. Én for hvert bogstav i alfabetet + alfabetsangen.
Og de ville så have mig til at tegne deres bagtæppe til turnéen, der skulle passe i stilen med den børnebog jeg tegnede med Hr. Skæg for Carlsen sidste år. Forsæt læsning ‘Hr. Skæg på turné’

Nye flotte kasketter

lorry_thorhauge

Her til aften havde jeg æren af at deltage i et næsten 6 minutters langt indslag (her)om graphic novels i tv-2 Lorry, sammen med Rikke Bakman (der har lavet årets tegneserie Glimt) og anmelder og forfatter Benni Bødker. Trods min deltagelse var det et virkelig solidt indslag (thumbs up, Lorry!), men den største fornøjelse var nok at blive upgradet til forfatter og kunstmaler. Tak!

Og mens vi er ved det…

 

Årets mandelgaver

 

 

Fra "Max Pinlig og Den Store Julefred"

 

 

Fra "Tegn Eller Dø!", Aben Maler. Her dyster jeg mod Cav Bøgelund

 

Så nærmer julen sig jo med hastige skridt, hvad enten vi vil det eller ej.
Har just modtaget denne bog fra Carlsen som jeg her i sensommeren lavede til julesalget.
Jeg har tidligere skrevet på denne blog om Max Pinlig fra TV-serien og filmen.
Og nu er den her på tryk. Forsæt læsning ‘Og mens vi er ved det…’


Over Floden HQ

overflodenx

Fahrenheit Corner