Archive for the 'Dingo' Category

Shishu #3

Nu skulle 3. bind i Benni Bødkers postapokalyptiske fortælling om pigen Shishu og hendes ræve-/menneskeveninde Kitsune være lige på trapperne. Illustrationerne er i hvert fald færdige og afleveret. Som sædvanligt var det en stor fornøjelse at illustrere en Benni B. historie.
Arbejdssoundtrack denne gang: Rudimentary Peni, Sun Araw og Dolly Parton.
-Simon Bukhave

Reklamer

Shishu #2



Mere Benni Bødker!
Shishu 2 – Bjergfolket er udkommet og her er et par af mine tegninger fra den.
Shishu og Kitsune er fanget i sneen på vej over bjergene mod Dæmonernes Port, hvor Shishu håber at finde ud af, hvad der skete med hendes bedste veninde Oki, efter samuraierne sendte dem i hver sin børnearbejdslejr.
Klik på billederne – og de bliver (meget) større.

-Simon Bukhave

Shishu #1






Så er tegningerne færdige til den første bog i Benni Bødkers serie om pigen Shishu.
Jeg blev bedt om til denne serie at tegne nogle illustrationer, som har et lidt mere “feminint” udtryk, end illustrationerne til Kimura. Den opgave har jeg så valgt at løse, ved at gøre tegningerne lidt mere detaljerede og ornamenterede og lidt mindre actionprægede. Så jeg har ladet mig inspirere af jugendstil og art nouveau, men har samtidig forsøgt at holde fast i noget af stemningen fra Kimura-bøgernes illustrationer.
Den her gang har der ikke været en lydbog som soundtrack til arbejdet, men derimod doom og country fra Lord Vicar og Jimmy Driftwood. Og black metal fra Furdidurke. Det var en skøn tid. Og nu er jeg igang med den næste bog…..
De tre nederste billeder er meget små, men klik på dem, så bliver de større.
-Simon Bukhave

Så er den her!

Sådan. Den sidste bog i Benni Bødkers Kimura-serie er nu udkommet. Det har været et lærigt job at illustrere alle otte bøger og dejligt at børnene har taget rigtig godt imod dem.

Så farvel til Kimura. Men ikke til hans veninde Shishu, som nu får sin egen serie. Shishu hedder den og jeg er allerede tæt på at være færdig med at illustrere første bind. Meget mere om det snart!

-Simon Bukhave

Kimura 8 – Fredens Vej


Så er illustrationerne til den sidste bog i Benni Bødkers postapokalyptiske letlæsningsserie Kimura rentegnet, farvelagt og afleveret til trykkeriet.

Det er en anelse vemodigt at være helt færdig med Kimura, men heldigvis skal jeg igang med at illustrere en ny og indtil videre hemmelig Benni Bødker historie. Mere om det senere!

Denne gang har soundtracket til arbejdet med Kimura især bestået af Bethlehems Dictius Te Necare og gamle Sherlock Holmes radiospil.

Klik på billederne, hvis du vil se dem i en større version!

-Simon Bukhave

Kimura 8 – Fredens Vej

Bukhave_Kimura_8_16
Bukhave_Kimura_8_31B
Bukhave_Kimura_8_bjerge
Jeg sidder for tiden i Jacksonville, Florida og tegner episke slag og børnehære til det sidste bind i Benni Bødkers letlæsningsserie Kimura, mens jeg spiser cheese burgere og lytter til Harry Partch’s Delusion of the Fury og J.G. Ballard’s The Drowned World.
Her er foreløbig nogle skitser.
-Simon Bukhave

Kimura #7

Bukhave_Kimura_7_25_samlet_lille

Her er en lille sekvens fra Kimura 7 – Viljens Vej. Skrevet af Benni Bødker, illustreret af mig og udgives af Gyldendal.

Ligesom med de andre bøger i serien, har arbejdet med at illustrere bogen været både sjovt og længerevarende og lige som de andre gange har processen haft sit eget soundtrack. Denne gang har soundtracket været præget af russiske Itdabquth Qliphoth og japanske Arkha Sva og af lydbøger af Cormac McCarthy og H. P. Lovecraft. Gode tider.

-Simon Bukhave


Over Floden HQ

overflodenx

Fahrenheit Corner