Archive for the 'forvandling' Category

Shishu #3

Nu skulle 3. bind i Benni Bødkers postapokalyptiske fortælling om pigen Shishu og hendes ræve-/menneskeveninde Kitsune være lige på trapperne. Illustrationerne er i hvert fald færdige og afleveret. Som sædvanligt var det en stor fornøjelse at illustrere en Benni B. historie.
Arbejdssoundtrack denne gang: Rudimentary Peni, Sun Araw og Dolly Parton.
-Simon Bukhave

Virkeligheden er ikke virkelig


OverFlodens ven Anders Jørgen Mogensen udgiver på fredag novellesamlingen Virkeligheden er ikke virkelig.

Forlaget er Ostenfeld og der er udgivelsesfest hos Istedgades Boghandel fredag d. 27. maj kl. 16:00

“Med sit næb tog Søren ansigtet fra mine hænder, og som han tidligere havde hakket det af, hakkede han det nu på. Så sad det fast, og jeg kunne se igen”

Shishu #1






Så er tegningerne færdige til den første bog i Benni Bødkers serie om pigen Shishu.
Jeg blev bedt om til denne serie at tegne nogle illustrationer, som har et lidt mere “feminint” udtryk, end illustrationerne til Kimura. Den opgave har jeg så valgt at løse, ved at gøre tegningerne lidt mere detaljerede og ornamenterede og lidt mindre actionprægede. Så jeg har ladet mig inspirere af jugendstil og art nouveau, men har samtidig forsøgt at holde fast i noget af stemningen fra Kimura-bøgernes illustrationer.
Den her gang har der ikke været en lydbog som soundtrack til arbejdet, men derimod doom og country fra Lord Vicar og Jimmy Driftwood. Og black metal fra Furdidurke. Det var en skøn tid. Og nu er jeg igang med den næste bog…..
De tre nederste billeder er meget små, men klik på dem, så bliver de større.
-Simon Bukhave


Over Floden HQ

overflodenx

Fahrenheit Corner